Den kliniske diætist

Som klinisk diætist har jeg speciel viden om ernæring, diæt og kost i forbindelse med f.eks. nyresygdomme, forhøjet kolesterol, forhøjet blodtryk, diabetes og fedme.
Jeg er uddannet til at vejlede mennesker, som har behov for hjælp til kostændring samt behov for større viden om kostens betydning for deres sygdom og helbred.

Den kliniske diætists arbejdsopgaver er:
o At varetage den ønskede eller lægeligt ordinerede diætbehandling.
o At rådgive og vejlede patienter og pårørende. Den ønskede diætvejledning kan foregå ambulant eller i forbindelse med dialyse og indlæggelse.
o At rådgive og undervise læger, plejepersonale og køkkenpersonale om kost og ernæring.

Jeg har ingen særlig træffetid, men kan kontaktes på:

Tlf. 99 32 35 70 – kl. 12.30-13.00 på mandage og torsdage.

Jeg svarer på enkelte, generelle spørgsmål uden henvisning, men rådgivning, der kræver indsigt i den enkeltes sygdomsforløb og blodprøvesvar, kræver en henvisning.
En henvisning fås ved henvendelse til en sygeplejerske på din dialyseafdeling, på 8Ø eller i et af ambulatorierne.